At blive bevidst!

Efter jeg er begyndt at leve min Passion, er jeg blevet meget mere bevidst om de skridt jeg tager.
”Hvis jeg gør det her, bringer det mig nærmere min passion/mål?” – Og JA det kan jeg jo med alt tydelighed se at det gør, fordi jeg nu er helt bevidst om de skridt jeg tager, jeg ved nøjagtigt HVAD jeg skal gøre, og jeg har fået klarhed!

Jeg har listet mine Top5 passioner øverst på et stykke papir – og de passioner der ikke er blandt de 5 pt vigtigste, de står nedenunder, adskilt af et fantastisk billede med teksten ”See with your heart” <3

Jeg har hængt det op på min opslagstavle, der hænger ved mit skrivebord i mit behandlerrum – hvilket betyder jeg ser det HVER dag, og de bliver læst mange gange om dagen. For hver dag der går, bliver jeg bare mere glad, for JA, den måde jeg arbejder på, agerer på, tænker på er skridt henimod det liv jeg ønsker at leve, på alle planer.

For mig er målet som sådan ikke målet, det er at være i processen, for når den starter, så er jeg i gang med at leve min passion(målet), jeg tænker hver dag over om det jeg gør, gavner det jeg allerhelst vil – DET er fantastisk, og gør det meget nemmere at vælge til og fra.

En af mine top5 passioner er at komme til at leve af at arbejde online og lave workshops, og NU ved jeg hvordan det kommer til at foregå, og AT det kommer til at ske – og HOLD NU OP jeg kan næsten ikke få armene ned. Der kommer til at være så mange fantastiske tiltag og jeg er så tindrende glad helt, langt ind i min sjæl!
Jeg TROR på det 100%! – OG en ny uddannelse er på tapetet!

Blandt mine Top10 passioner står der, at jeg vil rejse rundt i verden flere gange om året, og besøge smukke steder! I dag gik det op for mig, at jeg allerede nu har 3 rejser i kalenderen – OG der kommer givetvis 2 mere.

Den følelse jeg har inde i kroppen lige nu, den er fantastisk – let, boblende, glad nej nærmere lykkelig 🙂

Tak fordi du læste med – og hav en fantastisk dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

RSS
Follow by Email
Facebook
LinkedIn
Instagram